Kvalitetsaftale

2015

 

 

                                                                                                                                 

Tilsyn private dagtilbud

   Assens Kommune

2014 og 2015

 

Kvalitetsaftale

 

 

        

 

   Æblet, vuggestue og børnehave

 

 

 

 

 

          Indholdsfortegnelse

 

 

Fakta . 3

Oplysninger vedrørende børn . 3

Indsatsområder jf. Dagtilbudsloven . 4

Pædagogiske læreplaner samt børnemiljøvurdering . 4

Evaluering i forhold til det pædagogiske arbejde med de pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurderingerne   5

Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige . 17

Sammenhæng fra dagpleje/vuggestue til børnehave . 19

Sammenhæng fra børnehave til skole og fritidstilbud . 20

Kommunale indsatsområder jf. Kvalitetsaftale 2010 . 22

Status /redegørelse vedrørende lokale forhold . 23

Status og redegørelse fra sikkerhedsudvalget – leder og AMR .. 23

Decentrale indsatsområde . 24

Udtalelse fra Bestyrelsen til Kvalitetsaftalen . 24

Signaler fra Bestyrelsen til Børne- & Uddannelsesvalget 25

Udtalelse fra Lokalt MED – udvalg . 25

Udtalelse fra leder . 25


 


 

Fakta

 

 

Institutionens navn: Æblet vuggestue & børnehave

 

 

Dagtilbudsleder: Elsebeth Jul Hansen

 

 

Stedfortræder/souschef:

 

 

Pædagogisk leder/ ledere:

 

 

Bestyrelsesformand: Rikke Bjørk May

 

 

Kvalitetsaftalen er udarbejdet af:  Personalet

 

 

Oplysninger vedrørende børn

 

Antal børn: 

2013                        2014

(Gennemsnit)

 

                             2015

                       (Prognose)

 

 

Vuggestue:

5                                   9

                               9

 

Børnehave:

23                               17

                                 12

Antal tosprogede børn:

 

Ingen

 

 

 

 

 

 

 

 


Indsatsområder jf. Dagtilbudsloven

Pædagogiske læreplaner [1] samt børnemiljøvurdering

Her beskriver dagtilbuddene evalueringer i forhold til:

  • de pædagogiske læreplaner
  • det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov
  • børnemiljøvurderinger

 

 

Evalueringsresultater

 

Hvilke metoder anvendes til evaluering af pædagogiske læreplaner?

Vi anvender SMTTE samt EVA.

Vuggestuen har gjort brug af tværfagligteam, hvor der har været afholdt møder samt opfølgning med forældre.

I fh.t. børnemiljø afspejler en SMTTE ofte, hvad der optager børnene og hvordan kravene var i en given aktivitet, for at opfylde læringsmål.

 

Resultat af evaluering?

Vi er kommet rigtig godt med i vores dokumentation og finder denne proces meget anvendelig i fh.t. børn, forældre og kollegaer.

Mange succesfulde aktiviteter bliver beskrevet i ord og billeder. Dette engagement påvirker den positive udvikling, som børnene opnår gennem udvalgte aktiviteter, som alle berører vores vigtige læreplaner.

Eks. et motorikforløb, hvor det bliver tydeligt, hvor der skal udvikles og hvem der har særlige behov. Der bliver udarbejdet faglige handleplaner med SMTTE eller EVA ud fra observationer i motorikforløbet.

Ved et besøg i Shamanens hule, hvor vi skulle opleve indianerlivet, lagde en udarbejdet SMTTE op til at pædagogerne skulle iagttage børnenes oplevelser for at se, hvilket læringstema der ville optage børnene. Da shamenens oplæg var meget sagligt, har børnene ikke bevidst anvendt viden fra besøget efterfølgende i deres leg – udover mælkebøttens vej i livet samt brugen af drømmefangere. Børnene gav udtryk for, at der var en meget smuk natur ved shamanens hule.

 

Hvilke udfordringer er der?

Vi skal til stadighed blive bedre til at planlægge. I det forgangne år har der været udskiftning af personale, hvor informativ kommunikation har været mangelfuld, det skal vi helt bestemt blive bedre til. Herunder bl.a. oplæg til specifikke temaer og deres udarbejdelse samt videreførelse af børnemapper, som har været beskrevet i kvalitetsrapport anno 2012.

Det er vigtigt at have ambitionsniveauet for aktiviteter/oplevelser i nøje overensstemmelse med vores faktiske tid, når vi gennem året har fokus på de 6 læreplanstemaer. Herunder især at beramme tid til evaluering.

 

Måned og årstal for seneste og kommende evaluering

Seneste: april 2014

Kommende: januar 2015

 

Evaluering i forhold til det pædagogiske arbejde med de pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurderingerne

 

 

 

Alsidig personlig udvikling

 

Mål for læreplanstemaet:

 

  • Vores børn er selvstændige og er aktive
  • Vores børn føler sig som en del af et fællesskabet og bidrager aktivt til dette
  • Vores børn udvikler selvanerkendelse: lærer egne begrænsninger, evner, følelser og behov at kende og føler sig værdifuld.

 

 

Evalueringsresultat:

 

Vores børn er selvstændige og aktive

Vi ser at børnene deltager aktivt i leg og selv tager initiativ,

eksempelvis ved at barnet selv starter en leg, selv giver udtryk for ønske om historielæsning, leg eller mad. F. eks når børnehavebørnene selv giver udtryk for, hvornår de vil spise eftermiddagsmadpakke. Børnene siger til eller fra med ord eller handling.

 

Vores børn føler sig som en del af et fællesskabet og bidrager aktivt

Vi ser at vores børn deltager i leg i grupper, både i voksenstyret og fri leg.

Børnene deltager i samlinger og opsøger eller udvikler selv fællesskaber. F.eks som i vuggestuen, da et barn viser legetøjshest til et andet barn, som så henter en ko og de starter en fælles leg

 

Vores børn udvikler sundt selvværd og selvanerkendelse: lærer egne begrænsninger, evner, følelser og behov at kende og føler sig værdifuld.

Vi ser at vores børn udfordrer sig selv og egne evner ved for eksempelsvis at tage første skridt op ad trappen til ruchebanen.

Vores børn tør gentage forsøg på ny kunnen.

Vores børn giver udtryk for følelser igennem mimik, kropssprog og handlinger. F.eks. da to børn leger i sandkassen og det ene barn skubber til det andet fordi, det gentagne gange kaster med sand.

Vores børn giver selv udtryk for, opsøger og/eller modtager at få opfyldt behov, f.eks. trøst, nærhed, mad osv.

Vi oplever at vores børn møder andre børn og voksne med en forventning om at blive set og hørt og at de har en forventning om at blive mødt positivt.

 

En positiv personlig udvikling, der er gældende for vores børn, er at de bliver modige og har lyst til at stå frem i større forsamling. Til maddag er der rift om at komme på ”podiet” for at fortælle de øvrige om dagens menu, som serveres på vores restaurant.

Til optræden foran 40 bedsteforældre skulle én af de større børn holdes i hånd, sidste år. Hun gik til en voksen og sagde hun havde ondt i maven. Den voksne snakkede om, at ondt maven helt sikkert skyldtes nevøsitet over at skulle optræde. Hun blev hjulpet godt på vej – var med på scenen om end lidt bleg. I år havde hun ingen problemer og hun var én af dem der sang højest.

 

 

Udviklings- og handleplan

Vi fortsætter arbejdet med børnemapper med fokus på succeshistorier. Dette arbejde oplever vi hjælper med barnets alsidige personlige udvikling.

Vi bruger anerkendende pædagogik, der understøtter barnets udvikling. Vi er opmærksomme på det barnet viser og fortæller os og giver respons på det. Vi opfordrer børnene til at prøve nye ting og støtter dem i det. Støtter dem i at prøve igen når det slår fejl. Vi snakker, synger og læser om følelser. Vi snakker om hinandens følelser, eksempelvis: Du græder- du er ked af det. Du blev bange da du faldt og du slog dig. Vi viser glæde når barnet kommer i Æblet.

Vi henholder os til inklusionstanken og sørger for, at alle børn er med i fællesskaber. Vi støtter børnene i at være sammen, i lege eller i at dele en voksen, når vi f.eks læser med flere børn på skødet. Vi laver mange forskellige aktiviteter, så børnene udfordres og får mulighed for at prøve sig selv af. Vi ser vores børn udvikler sig godt og vil fortsætte med alt dette.

 

 

 

Sociale kompetencer

 

Mål for læreplanstemaet:

 

  • Vores børn kan indgå i positive relationer
  • Vores børn oplever anerkendelse og respekt
  • Vores børn lærer at samarbejde og deltager i demokratiske processer
  • Vores børn lærer om værdien af at være en god ven/kammeratskab

 

 

Evalueringsresultat:

 

Vores børn kan indgå i positive relationer

Vi ser at vores børn har positive relationer ved at de leger på kryds af alder, køn og afdeling (vuggestue/børnehave). Vores børn har ofte åbne lege, hvor andre børn kan få lov til at deltage. Vores børn kan indgå i positive relationer med børn såvel som voksne. Vi kan se en positiv relation fra barn til voksen, hvis de opsøger os og viser interesse og nærvær for os.

 

I sandkassen sidder 4 drenge og graver huller, de leger arbejdsmænd. En femte dreng vil gerne deltage i legen og bliver budt ind i den, som en arbejdsmand, der skal køre jorden væk. De bliver afbrudt i legen, da det er spisetid. Under madpakkerne bliver de enige om, at de skal lege videre bagefter og planlægger, hvordan de skal lege videre på legen. Efter madpakkerne vender de igen tilbage til legen, med de samme roller og legen forsætter i flere dage.

 

Vores børn har mange legeaftaler udenfor børnehaven. F.eks skal en pige på 6 lege med dreng på 4. Der bliver også lavet legeaftale på tværs af børnehaven og vuggestuen.

 

 

Vores børn anerkendes og respekteres

Vores børn oplever at blive anerkendt på deres forskelligheder og de følelser de har. Vi siger til vores børn: ”Det er okay, at du er sur”. Vi giver vores børn plads til alle former for følelser. ”Jeg savner min mor” er ofte hørt i børnehaven, hvortil de voksne svare ”Det kan jeg godt forstå, men mor er på arbejde lige nu, hun kommer og henter dig senere” og når de får et omsorgsfuldt krammeplaster, er de klar til at gå i leg igen.

Vi støtter gerne børn i deres udtalelser med hjælpende dialog. F.eks en morgen hvor 2 børn + 1 voksen har snak om at være ”klogest”. Bo siger til Mia ” jeg er klogere end dig”. Voksen ser at Mia bliver trykket og ked og siger: ”ja, der er helt sikkert noget du er klog på, du ved en masse om campingture for I tager tit på camping. Hjemme hos Mia har de heste, så hun ved en masse om heste. I kan lære hinanden noget forskelligt”.  Snakken udvikler sig i forskellige retninger, hvor børnene nu lytter til hinanden og flere byder ind med kommentarer.

 

Vores børn lærer at samarbejde og deltage i demokratiske processer

Vores børn lærer at samarbejde i forskellige situationer, som de voksne byder dem, men også uden voksenopsyn. Den største samarbejdsøvelse som vi har hver dag, er når der skal ryddes op på legepladsen. Her skal alle hjælpe til, vi kan ikke sidde ned til madpakker, før der er ryddet op. Børnene opmuntrer hinanden til at få ryddet op og hjælper hinanden med at få det gjort.

 

Vores børn kender betydningen af et godt samarbejde, hvilket blev bevist til en maddag. To bedste venner havde en uoverensstemmelse på tur og blev uvenner. Dagen efter var de to med til at lave mad, og pludselig siger Per til Poul: ”Det er godt vi står her og samarbejder om at rive gulerødder. Er vi så gode venner igen?” Poul: ”JA, det er vi. Jeg blev vist lidt sur i går”.

 

Vores børn deltager i demokratiske processer, når vi f.eks skal på tur og der er afstemning om, hvor vi skal tage hen. Et eksempel på dette er en dag vi skulle på tur. De kunne stemme om 2 steder til turen. Flertallet bestemte, hvor turen gik hen, og nogen blev sure over det demokratiske valg. Så forklarede de voksne, hvorfor det lige blev sådan, at flertallet havde bestemt, hvor turen gik hen.

 

Vores børn lærer om værdien i at være en god ven/kammeratskab

Vi er bevidste om udvikling af relationer os alle imellem og derfor har vi opmærksomhed på de selvskabte relationer samt de voksnes tilførsel af andre relationer. Læringen kommer gennem leg og derfor har vi fokus på legerelationer, som udvikles med og uden voksen styrring.

 

 

 

Udviklings- og handleplan

Vi vil være opmærksomme på, om alle børn har gode relationer. Vi vil støtte dem i legeaftaler i Æblet og bakke op om aftaler i fritiden. Hvis vi oplever at et barn har svært ved relationer og skal støttes særligt til dette, vil vi lave en konkret handleplan (SMTTE). Vi skal forsat arbejde med at lære vores børn mere om kammeratskab, betydningen og værdien af dette. Dette gør vi ved at lave aktiviteter med børnene f.eks et venskabsspil.

Vi vil forsætte med at arbejde med anerkendelse af alle børn, såvel i forhold til børnenes følelser som til deres ønsker om indflydelse, og inklusionen bliver vægtet i

2014 og vi har på nuværende tidspunkt ikke fastlagt en opdeling af store/små/vuggestuebørn  

 

 

 

Sproglig udvikling

 

Mål for læreplanstemaet:

 

  • Vores børn lærer et varieret og korrekt sprog gennem aktiviteter og nærvær, hvor voksne sætter ord på ting og handling.
  • Vores børn udfordres til at ”smage” på ordene/udtryk vi bruger i hverdagen
  • Vores børn kan være i dialog
  • Vores børn har interesse i skriftsprog

 

 

 

Evalueringsresultat

 

Vores børn lærer et varieret og korrekt sprog gennem aktiviteter og nærvær

 

Vuggestuen

Vi oplever at vuggestuebørnene forstår vores sprogbrug

I vuggestuen har vi pt. kun et barn med et godt verbalt sprog. Vi praktiserer derfor at være meget konkrete med de ting vi gør, for at lette forståelsen.

Vi har oplevet, at børnene er glade for de rutiner, vi har i hverdagen, og oplever at de ”gør tingene som vi plejer”, f.eks. så går vi ud, efter vi har spist formiddagsmad, og så snart de er nede fra deres stole, stiller de sig hen til døren.

Vi sætter ord på alt det vi gør f.eks. ” Hvis du rækker mig din hånd, så tørrer jeg maden væk” og det vi kan se børnene vil sige til os. f.eks. ”Du peger på mælken, du er tørstig”. På den måde oplever vi, at børnene føler sig forstået, og det kommer ikke bag på dem, hvad vores intensioner med dem er.

Så længe børnene har et sparsomt sprog, er det meget vigtigt at vi aflæser deres kropssprog, og vi er ikke i tvivl om det er det rigtige vi gør, da børnene reagere prompte ved at nikke eller ryste på hovedet. Et eks kunne være i frokostsituationen, hvor fadet med mad bydes rundt.  Vi spørger, om de vil have sild, og ser om de nikker eller ryster på hovedet.

Når vi er ude og f.eks. finder en snegl, så kommunikerer de med deres kropssprog/hvin/lyde, overraskelsen når sneglen trækker sig ind i sneglehuset, når vi rør ved den og glæden når den forsigtigt kommer frem igen.

 

Børnehaven:

Når vi implementerer nye ord, kan vi gennem gentagen brug spørge børnene, om de kan huske betydningen af et ord. Feks har vi i forskellige situationer anvendt ordet ”koncentration” og når vi spørger ind til, hvad det betyder, er svaret: ”vi skal være stille og lytte så vi kan følge med i, hvad der bliver sagt”.

Når vi øver sproglig opmærksomhed f.eks. når vi laver den daglige kalender, finder børnene svaret for dagens navn, når de hører lyden ”fr ” og de svarer ”fredag” i kor.

 

Vores børn udfordres til at smage på ordene/udtryk vi bruger i hverdagen:

Vi synger meget og leger med ordene, vi rimer og remser, og bruger både vrøvlesange og selvopfundne remser.

Vi oplever børnene selv finder på vrøvleord, som de rimer på.

 

I vuggestuen kan det være svært nok at sige tak for mad, men vi oplever nu at børnene prøver at sige ma ma ma, hvor de store børn f.eks. kan hele vrøvlesangen ”revne gulerødder”, som er en sjov sang med masser at sjov læring om kropsdele.

 

Vores børn kan være i dialog:

Børnene har en masse oplevelser, som de meget gerne vil dele med deres venner og os personale. Vi øver os i kunsten at vente på tur, og lytte til en andens historie og vente med at kommentere/spørge ind til historien til barnet er færdig med at fortælle. Det kan være svært, men børnene giver udtryk for, at det er dejligt, når de kan fortælle uden at ” de andre snakker hele tiden”.

I vuggestuen er den nonverbale dialog væsentlig. Børnene starter den ofte selv. Eksempelvis da en voksen siger ”Nu skal vi synge” En pige tager hænderne op over hovedet og drejer hænderne. Den voksne gætter på, at pigen vil synge sangen ”Drala”, hvor en af fagterne er netop den bevægelse. ”Vil du gerne synge Drala?” spørger den voksne. Pigen smiler stort og nikker.

 

Vores børn har interesse i skriftsprog:

Børnene deltager aktivtog bliver ofte optaget af det skrevne ord . Det kan være når vi skriver navn på tegninger eller at de genkender bogstaverne i en bog vi læser.

Vi opfordrer børnene, til selv at skrive deres navn på tegningerne, de laver og hjælper dem gerne ved at skrive det på et stk. papir, så de kan skrive det af. Det kræver øvelse, og er en sejr, når de kan se deres navn, som de selv har skrevet.

Hvis vi læser i en bog, kan et barn udtrykke ” det bogstav det er med i mit navn”.

Børnene er nysgerrige og opmærksomme, når vi gennem dialogisk læsning, udfordrer dem til at finde bestemte bogstaver.

 

 

Udviklings- og handleplan

Vi fik en ny udfordring da vi ½-2013 startede vuggestue. Og som tiden er gået kan vi se, at vi er på rette vej. Vi vil fortsætte med at sætte ord på alt, hvad vi gør sammen med børnene, så de får en bedre forståelse, af de ting vi laver sammen med dem.

Vi vil arbejde på, at dialogen skal fortsætte i det anerkendende rum, hvor der gennem åbne spørgsmål af interesserede voksne, skabes en udviklende sproglig samtale for barnet.

Dialogisk læsning er stadig aktuelt i det pædagogiske læringsmiljø. Vi anvender bøger som er alderssvarende og som børnene viser interesse for.

Vi vil gennem et tema forløb med fokus på sprog også opfordre forældre til at blive opmærksomme på hvordan de kan støtte barnets sproglige udvikling gennem brug af sprogpakken.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Krop og bevægelse

 

Mål for læreplanstemaet:

 

  • Vores børn får med succes udviklet deres motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed
  • Vores børn bliver styrket sanse motorisk
  • Vores børn får grundlagt sunde vaner

 

 

 

Evalueringsresultat

 

Vores børn får med succes udviklet deres motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed

Vores børn får styrket deres udholdenhed, når vi går på lange ture. ”Jeg er træt i mine ben” er hørt et par gange i børnehaven, børnene op muntres til at gå videre og nogen gange synger vi sange – for at glemme man lige havde trætte ben. Den positive udvikling på udholdenhed får vi bl.a. fra forældre der fortæller om, den lange cykletur som børnene præsterede i weekenden.

Gennem positiv dialog på motorikbaner og lignende bliver vores børn udviklet grovmotorisk. ”Jeg kan ikke”, kan der blive sagt, og vi voksne opmuntrer ved at sige ”Prøv, jeg tror godt du kan”. Succes-oplevelse for børnene hvis det lykkes, hvis ikke det lykkes, hjælper den voksne til en succes oplevelse. Små som store ”æblebørn” har lyst til at deltage, når der bliver lavet motorikbaner. Børnene er interesserede i bevægelse og børnehavebørn bygger selvstændigt klatretårn, hvor de udfordrer hinanden og sig selv.

 

På legepladsen bliver især vuggestue børnene udfordret, på en lille høj vi har, med en rutsjebane. En succes oplevelse for en pige på 1,8 år, var en dag hun ville op af den lille høj for at rutsje. Hun prøvede og prøvede og blev både sur, frustreret og ked af det, de voksne opmuntrede hende med ”Op igen, du kan godt”, til sidst efter mange fald og en lang kamp kom hun op, hun blev så glad, hun tog armene over hovedet og skreg glædeligt.

 

Vores børn bliver styrket sanse motorisk

Vores børn bliver styrket sanse motorisk ved at finde roen til stille musik på en madras, mens de voksne giver dem ”massage” med forskellige materialer, som fx pensler, svampe. Børnene ligger i stilhed og man kan se de nyder roen og at mærke de forskellige materialer. En pige på 5 år udtaler efter en omgang ”massage”: ”Det føles bare rigtig rigtig rigtig dejligt, det kilder også lidt”. De er helt afslappet i alle muskler og led. Nogle materialer kilder måske lidt andre kradser måske lidt mere.

Vores børn bliver også styrket sanse motorisk når de får lov til at være med til at lave mad. Der er forskellige konsisteser der skal arbejdes med, nogen mad vare er måske hård og svære at fx skære i, som et æble, andre er bløde og ødelægges nemt, fx banan.

 

Ude på legepladsen er der mange gode måder at styrke børnenes sanse motorik. Det er sjovt at lave mudder og stikke hænderne ned i det, ”det føles dejligt med hænderne ned i mudderet, det er blødt”. Vores børn maler ofte hinanden og sig selv med mudderet, de bruger pinde som pensler.

De får styrket deres sanse motorik når det bliver varmt og sommer, så får børnene lov til at smide skoene, det giver en helt ny sanse oplevelse. At mærke græsset, sandet og fliserne.

 

Vuggestue børnene får især styrket deres sanse motorik ved at være på legepladsen. Her er der sand kan løbe og kilde mellem fingrene, som også puttes i munden, hvor det knaser. Langt græs der kilder mellem tæerne.

 

Vores børn får grundlagt sunde vaner

Vores børn får grundlagt sunde vaner ved at de voksne viser interesse og opmærksomhed for det mad de spiser. Til vores ugentlige mad dag er der fokus på sundt mad, hvor der altid bliver serveret god, mættende mad. Der bliver snakket om, hvad sundt mad er, både til mad dag men også i hverdagen.

Får man fx muskler af en chokolade mad eller af en gulerod?

Vi voksne opmuntrer til, at spise sunde ting, ved at mærke efter på deres muskler, hvor meget de er vokset, når de har spist alt deres rugbrød. Børnene opsøger selv dette muskel tjek.

 

 

 

Udviklings- og handleplan

Vi skal forsat styrke og udvikle deres motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. Det skal vi gøre ved at udfordre dem tilpas meget på de ture vi går på. Børnene skal udfordres, men ikke så meget at de giver op, vi skal finde balancen i det.

Forsat skal vi arbejde med at give dem gode sansemotoriske oplevelser, både for sig selv og for andre. Vi vil gerne arbejde med at børnene skal give massage til hinanden, for at styrke egen kropbevidsthed og for at styrke kropsopfattelsen af andre børn.

Vi skal arbejde med kroppen som tema, så de bibeholder forståelse af kroppen. Tegne egen krop på et stort stykke papir – kropsbevidsthed.

 

 


 

 

 

 

 


 

 

Naturen og naturfænomener

Mål for læreplanstemaet:

 

  • Vores børn er glade for at være i naturen
  • Vores børn er nysgerrige på naturfænomener
  • Vores børn tilegner sig erfaringer med natur og miljø

 

 

Evalueringsresultat:

 

Vores børn er glade for at være i naturen

Vores børn viser stor glæde for naturen, det viser de ved at spørge til hvornår vi skal ud og hvornår vi skal på tur.

I skoven ved vores bålhytte vokser der mange forskellige blomster. Bl.a. påskeliljer, hvor vi har fulgt blomstens udvikling fra knop til blomst. Træerne i skoven, såvel som træerne i børnehaven, har vi haft fokus på betydningen af, hvis en gren bliver knækket af, hvad kan der så ske med træet.

På tur kan de udtrykke sig med superlativer som: ”Hvor er her smukt”

 

Vuggestuebørnene er meget opmærksomme på vejret. Vi har et billede på stuen med et træ, hvor vi kan sætte blade, blomster, sol skyer og regn på. Når solen skinner peger vi på solen på billedet og så ud på solen udenfor, vi snakker om at vi får den i øjnene – og holder os for øjnene. Vi kan mærke at solen varmer vores hud.

Børnene er meget glade for at komme ud og pille i sandet, lave mudderkager og se regnorme og snegle bevæge sig i vores hænder.

 

Vores børn er nysgerrige på naturfænomener

Børnene stiller undrende spørgsmål omkring naturen og naturfænomener. På tur i bålhytte snakkede vi om hvordan dyrene kunne camouflere sig, hvor til en dreng havde gjort sig sine tanker: ”det er godt at græsset er gult i Afrika for så kan løven skjule sig.” Efterfølgende tog vi billeder af hinanden og kiggede på, hvor godt vi var camouflerede.

 

En dag, vi går ude i rengvejr, regnen er stoppet og solen titter frem mellem de grå skyer. ”Se nu kommer solen” bliver der råbt. ”Så skal vi kigge efter en regnbue, for det er nu den kan komme”

 

Gennem vores tema jord til bord, har vi snakket om naturens kredsløb, hvad der skal til for at dyrke jorden således at der kommer spiselige afgrøder, at koen skal gå på græs og have korn for at kunne producere mælk, den mælk som vi køber ved købmanden.  Vi har blandt andet besøgt påskelam og snakket om hvordan de bliver født og at de skal slagtes når de bliver store nok, og så spises.

 

På koloni havde en gruppe børn en kæmpe fælles oplevelse. De sad ved bålet og lyste på stjernerne, hvilket affødte sangen ”under stjernerne på himlen”, stemningen var præget af nærværet og samværet ved bålet. Helt i top blev stemningen, da børnene så et stjerneskud. Et ægte stjerneskud.

 

 

Vores børn tilegner sig erfaringer med natur og miljø

Vi ser at børnene har tilegnet sig meget erfaring med natur og miljø blandet andet under det nye vi har indført: ”udedag”, som foregår hver fredag fra 8-16.

Børnene har tilegnet sig erfaringer med bål, snitning af pinde og håndtering af dolke. Børnene viser stor interesse for udedagen og spørger tit til hvornår det er.

 

Vores børn viser respekt for naturen, de ved blandt andet at de ikke må smide skrald i naturen og de største er meget opmærksomme på at få samlet skrald op.

”Hvad sker der hvis man smider et stykke sølvpapir? Hvad sker der med et æbleskrog?”

 

 

 

Udviklings og handleplan

Vi vil forsætte med at arbejde med natur og naturfænomener som vi hidtil har gjort med blandt andet ”udedag”. Vi vil understøtte børnenes interesse for naturen og naturfænomener.

Gennem mini temaer vil vi komme igennem alle årstiderne.  Lige nu arbejder vi fx med forår, vi har snakket om dyr, vejret og hvad der foregår i naturen i foråret, dette vil vi også arbejde med til sommer, efterår og vinter.

I vuggestuen snakker vi ved formiddagsmaden om vejret. Vi har et billede hvor vi kan vælge at sætte sol, skyer, regn eller sne på. Sammen får vi kigget ud ad vinduet og valgt det der passer den dag.

 


 

 

 

 

Kulturelle udtryksformer og værdier

 

Mål for læreplanstemaet:

 

  • Vores børn oplever kunst og kultur
  • Vores børn får mulighed for at afprøve forskellige kulturelle udtryksformer sammen med de andre
  • Vores børn får mulighed til at deltage, opleve og få viden om kultur, kulturhistorie og traditioner

 

 

 

Evalueringsresultat

 

Vores børn oplever kunst og kultur

Når børnene har lavet kunstværker som bliver hængt op, oplever vi, at børnene har glæde af at vise det frem til deres forældre. Vi har lånt et ”ægte” maleri, som er ophængt ved køkkenet sammen med børnenes værker

Den landlige kultur dyrkes i vores jord til bord projekt. Her blev børnene optaget af kredsløbet: hvad der skal til for at dyrke jorden således at der kommer spiselige afgrøder, at koen skal gå på græs og have korn for at kunne producere den mælk, som vi køber hos købmanden. Børnene udviste interesse for fårene, der gik på græs ved vores bålhytte. Fårenes opvækst har de fulgt fra de blev født, hvor vi besøgte dem og fik fortalt, at når de blev store nok skulle de slagtes og så spises.

 

Vores børn får mulighed for at afprøve forskellige kulturelle udtryksformer sammen med de andre

Vi oplever stor interesse for kulturelle udtryksformer. Vi har tilbudt forskellige aktiviteter til dette. Børnene er især vilde med at arbejde med modellervoks, de former modellervoks i et samspil rundt om bordet med andre børn og snakker om det de laver. Vi oplever at de inspirerer hinanden.

De får lov til at udtrykke sig frit i fantasien ved at tegne, male klippe og ved brug af forskellige materialer, vores børn viser stor interesse ved eksempelvis at tegne videre i sand eller mudder ude på legepladsen.

 

Vores børn får mulighed til at deltage, opleve og få viden om kultur, kulturhistorie og traditioner

Forud for besøg hos en Shaman, har de fleste børn fået en ”drømmefanger” i fødselsdagsgave og de har aktivt berettet om, hvad denne kan gøre for onde og gode drømme. Deres viden blev delt med shamanen, hvor børnene også talte om indianer livet og gav udtryk for deres viden om at indianerne levede på en anden måde end os. 

 

Vi oplever at vores børn går meget op i traditioner ved jul, fastelavn, påske og lignende. Børnehavens egne kulturelle traditioner spiller også en stor betydning og vi oplever at børnene ofte spørger ind til: ”hvornår skal vi i ZOO igen- vi synes det var sjovt at køre i bus?” Børnene kan huske, hvem der har spillet hvad i forbindelse med vores årlige krybbespil og de viser stor interesse for at gentage stykket år efter år. Børnene gør os opmærksomme på, hvis noget bliver glemt, f.eks. skal fødselsdage helst holdes ens.

 

Udviklings- og handleplan

Vi vil sikre en udvikling af børnekulturen, i vores egen børnehave og søge viden om børn i andre lande. Viden om familielivet, bolig, maden, legetøj og lign. i andre lande.

Vi vil arbejde med hånddukker og teater i børnehøjde. Vi skal forsat arbejde med kulturelle udtryksformer, finde nye aktiviteter at tilbyde børnene for at udvide deres kendskab og nysgerrighed til materialer og hvordan man kan arbejde med dem.

Vi vil fortsat have vores traditioner: Fastelavn, påske, Bedsteforældredag, Zoo-tur, Æblefræs, koloni og jul

 

 

 

 

Den pædagogiske indsats i forhold til børn med særlige behov / inkluderende indsatser

 

Mål for læreplanstemaet:

 

  • Vores børn møder et anerkendende og inkluderende udviklings- og læringsmiljø, hvor de bliver en del af fællesskabet og bidrager aktivt til fællesskabet
  • Vores børn føler sig værdifulde for fællesskabet

 

 

 

 

Evalueringsresultat

 

Vores børn møder et anerkendende og inkluderende udviklings- og læringsmiljø, hvor de bliver en del af fællesskabet og bidrager aktivt til fællesskabet

Vi har haft ressourcepædagog til et barn og efterfølgende blev det besluttet, at barnet skulle have mere voksenstøtte i sine sociale relationer. Med udgangspunkt i barnets interesser og kompetencer, lavede hun sammen med en dreng dukketeater med forestilling for de øvrige børn. Denne leg oplever vi, at hun til stadighed bringer frem – nu med forskellige ”partnere” og for det meste med en positiv relation tilfølge.

 

I september 2013 fik vi nogle meget sensitive børn i vuggestuen. De har, efter ændringer i vores struktur i hverdagen og vores arbejde med dem specifikt, fået det bedre . I modsætning til megen gråd og dårlig søvn tidligere, er det nu generelt veltilpassede børn. De er blevet mindre sensitive og har fået et sundere søvnmønster. De kan derfor nu, i høj grad end tidligere, være med i fællesskabet

 

Vores børn føler sig værdifulde i fællesskabet

Vores ugentlige maddagstema bliver brugt til at skabe relationer. Her er der fokus på, at vi skal lave mad, tegne og fortælle om dagens menu. Der lægges vægt på, at det er et stykke vigtigt arbejde og at vi gør noget for de andre.

 

Vores børn er opmærksomme på, når de har været hjælpsomme, og de søger og får vores udelte opmærksomhed derpå: Barn ”kan du huske dengang du havde ondt i ryggen, da hjalp jeg dig inde i køkkenet med at tage mel op af skuffen” (og ”inde i køkkenet” er faktisk forbudt for børn pga. komfur og ovn) Voksen ”ja, det var bestemt dejligt at du ville hjælpe mig”.

 

 

Udviklings og handleplan

Vi vil i vores daglige struktur og aktiviteter holde os for øje, at vi har et inkluderende miljø, hvor der er plads til forskelligheder. Vi vil med forudsigelighed og rutiner skabe en hverdag, der let genkendes. Børn som ikke kan overskue så meget, kan derfor i stedet for at bruge deres energi på usikkerhed, bruge den på, bevidst eller ubevidst, at udvikle sig.

Har et barn brug for en særlig indsats, vil vi udfra vores faglige viden lave SMTTE på, hvordan vi vil støtte og udvikle barnet.

Vi vil søge vejledning hos kommunens kompetenceteam. Vi vil udbygge brugen af relationsskemaer og bruge dem som redskab til at sikre, at alle er med i vores inklusionsarbejde.

 

 

 

Refleksioner om børneinddragelse i arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurderinger

 

Vuggestuen startede op med 4 børn, men inden året var omme var vi oppe på 10 børn. Rummet vi var i blev for trangt. Nogle af vores børn begyndte at trives dårligere i vuggestuen. Det kom til udtryk ved, at disse børn ændrede humør og adfærd, f.eks. i form af bid, skubben og gråd. Vi handlede på de signaler, vi fik af børnene, og flyttede vuggestuen til vores pavillon. Rummet her er dobbelt så stort, og vi kan mærke, at det har givet en større ro og harmoni i børnegruppen, tillige med at der er blevet mere plads til udfoldelse

 

Inden vi laver nye tiltag i børnehaven, har vi børnene med på råd. Vi snakker med dem om, hvor de kan tænke sig at lege. Hvad er det bedste rum? Hvor kan man lege i fred og ro/med fordybelse? Med de ting i baghovedet indretter vi på bedste vis vores rum. Fungerer rummet ikke som planlagt, så ændre vi rummenes funktion alt efter, hvad der optager børnene. Pt. er børnene meget optaget af rollelege, så vi gør plads til leg i dukkekrogen, udklædning og hulebyggeri.

 

Vi bruger uderummet meget.  Børnene er glade for timerne, hvor der er højt til loftet og plads til luft under vingerne. Vi ønsker at give udelivet nye dimensioner, f.eks så dagen ikke bliver opdelt af inde- og udeaktivitet, og har skabt en ugentlig udedag fra 8-16. Der bliver lavet månedsplaner for denne udedag.

 

Til grund for vores ændringer i børnemiljøet, og børneinddragelse i dette, ligger en refleksion over vores pædagogik samt rammerne, vi og vores børn, er i. Således ændrede vi ovennævnte ved vuggestuen for at give børnene mere ro og mulighed for fordybelse. Dette så vi som en nødvendighed for børnenes alsidige personlige udvikling. Det større lokale har tillige øget børnenes mulighed for fysisk udfoldelse, hvilket bakker fint op om vores læreplanstema Krop og bevægelse. Ændringerne i børnehavebørnenes rammer er ligeledes sket udfra nogle overvejelser om b.la. børnenes muligheder for såvel alsidig, som social udvikling.

 

 

 

 

Evaluering af det generelle arbejdet med de pædagogiske læreplaner – herunder hvordan børnemiljøvurderingerne indgår i arbejdet.

 

 

Vores årsplan sikrer et udviklende forløb af de pædagogiske læreplaner, underbygget af forskellige traditioner og temaer. Denne årsplan er til stadig udvikling og det har haft stor indvirkning, at der i Æblet er kommet nyt personale. Virkningen kan måles i langt bedre strukturering af det pædagogiske arbejde.

 

Nyt personale betyder også nye positive tiltag, udvikling og handlemuligheder. Det ligger dog klart at vores børn er præget af: ”vi plejer”.

Vi oplever, at det for børnene har en tryghedsværdi at opleve gentagelser, som vores kolonitur, der byder på spænding og udfordring f.eks. når vi går på refleksløb efter mørkets frembrud.

 

Opstart af vuggestue og udskift af nogle personaler har krævet løbende ”eftersyn” af vores arbejde med læreplanerne. Med så stor en ændring for både børn, forældre og personale har det selvfølgelig taget noget tid at skabe nye arbejdsgange og rutiner. Nu oplever vi, at være landet, hvor Æblets kultur, som et lille børnehus med ro og meget nærvær er intakt, og vi kan udvikle det pædagogiske arbejde med vores læreplaner.

 

En SMTTE udarbejdet til en gåtur, hvor motorisk udholdenhed var Målet, gjorde Tegnene at Evalueringen tog en ny udviklende drejning. Børnene blev optaget i naturen: fandt kæppe til krigerleg, fandt en sort larve og pludselig kom en isbjørn til syne sammen med en dinosaurus og der blev skudt med bue og pil. Fantasien var herlig og da vi kom hjem blev hele forløbet, i samvær med børnene, skrevet ned. Børnene fulgte med stor interesse med i skriftsproget og ventede spændte på, at deres navne skulle blive skrevet. Et barn foreslog at vi skulle lave en bog over historien, og så skulle der sættes billeder ind. Desværre havde vi ikke taget billeder. Det fiksede børnene straks og i fællesskab blev der tegnet isbjørne, larver, soldater, dinosauer og marken med høje stubbe. De blev klippet ud og hængt op sammen med historien.

 

 

 

 

Evaluering af anvendelse af IT til at understøtte og kvalificere arbejdet med de pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurderingerne.

 

 

Ved enhver given lejlighed anvender vi pc til at studere billeder og finde viden om en aktuel ting. Ofte er det ude i naturen, vi finder et dyr, som børnene viser interesse for. Ved hjemkomsten til børnehaven afsøger vi nettet for at finde informationer. Vi har sammen med børnene PC’en på bordet, inspireres de ofte til at finde anden viden, end den vi lagde ud med, da vi tog PC’en frem. Udover Google bliver YOUTUBE brugt til at finde musik vi kender og opdage musik vi ikke kender.

 

Vi bruger PCén i vores arbejde med dokumentation, både til internt brug, til forældrene og i børnenes egne mapper.

 

Ud over vores hjemmeside anvender vi også facebook til dokumentation, med bl.a. fremvisning af billeder understøttet af en tekst for en given aktivitet. Børn og forældre kan så derhjemme studere læringsmiljøerne. Alle forældre er blevet adspurgt, om vi må lægge billeder af deres børn på FB. Brug af FB har givet meget positiv respons.

 

 

 

Udviklingsmål for de kommende to år

 

 

Der vil blive oprettet et oplysnings/meddelelsesforum på mail til alle forældre, med det formål at Æblets børnefamilier bedre kan planlægge hverdagen.

Vi oplever, at brugen af FB, hvor der er billeder og tekst at studere, integrerer forældrene i børnenes oplevelser og liv i Æblet. Dette udbygger sammenhæng i børnenes liv og øger vores samarbejde med forældre.

 

 

 

Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige [2]

 

Dagtilbud har pligt til at sprogvurdere børn, hvor der på baggrund af sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold er en formodning om at barnet har behov for støtte i dets sproglige udvikling. [3] I Assens Kommune er det besluttet, at sprogvurdere alle 3 årige børn, samt de 5 årige børn, som har haft eller har behov for en fokuseret eller særlig indsats.

 

Mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats beskrives her.

 

 

 

 

Sprogindsats i dagtilbuddet

Her beskrives institutionens pædagogiske og didaktiske praksis i forhold til børns sprogtilegnelse - herunder også tosprogede børn

 

Generel [4] indsats i vuggestue:

Vi synger dagligt, både når vi er samlet om maden, i leg og hvor det ellers er relevant for at implementere ord for børnene. Det kan f.eks være, hvis snakken falder på en edderkop. Så findes sangbogen med Lille peter edderkop frem og vi synger. Hvor meget i dybden vi går med sangens øvrige handling afhænger af børnenes udviklingstrin.

Vi kigger meget i bøger og læser, peger og snakker. Vi snakker med børnene udfra deres børnemapper.

Vi sætter ofte billeder eller ting til ordene. F.eks finder vi et æble, hvis vi snakker om æbler, og børnene kan røre ved det.

Vi lytter til børnene og lader dem tale færdigt.

Hvis børnene ikke gør sig helt forståelige, gætter vi, hvad de vil fortælle os både nonverbalt og verbalt og sætter ord på det.

Vi retter aldrig børnenes sprog, men viser dem i stedet, at vi har forstået det, ved at gentage det korrekt.

Vi sætter ord på både vores og børnenes handlinger.

Spiller vendespil o.lign med de største børn.

Hvis barnet er sammen med dets forældre hos os, snakker vi så vidt muligt ikke hen over hovedet på barnet, men inddrager det.

 

Fokuseret indsats i vuggestue:

Den ovennævnte pædagogiske praksis intensiveres.

 

Generel indsats i børnehave:

Vi holder samlinger, hvor hvert barn for lov at ytre sig og øver os i at lytte uden at afbryde. Vi er i dialog med børnene for at udvikle et varieret sprog.

Vi leger/”smager” på nye ord/nye sammensætninger. Vi snakker om ord/sætninger, som er tvetydige, f.eks. pande, kort, bane.

Vi synger og spiller musik for at udvikle rytmik.

Vi synger ”vrøvlesange” og rimer.

Vi læser og skriver sammen med børnene.

Vi anvender dialogisk læsning

 

Fokuseret indsats i børnehave:

Vi sprogtester vores børn. Pt gør vi det manuelt.

 

 

Særlig indsats i dagpleje, vuggestue og børnehave:

Her inddrages Kompetence Centerets tale/høre konsulenter og evt. andre fagpersoner – som supplement til en intensiv og målrettet indsats i dagtilbuddet i tæt samarbejde med forældrene.

Pt har vi en enkelt dreng, som trænes i udtale sammen med tale/høre konsulent.

 

 

 

 

Evaluering i forhold til det sproglige udviklings- og læringsmiljø i dagtilbuddet

 

 

Gennem vores brug af dialogisk læsning oplever vi, at børnene bliver spørgelystne og interesserede. Vi har prioriteret at skabe et miljø hvor der er tid og ro til fordybelse, men er opmærksomme på, at det ikke lykkedes i så høj en gradsom vi ville ønske.

Børnemapperne er et godt redskab, som vi får brugt for lidt. 

Vores samlinger fungere godt og vi oplever at børnenes sprog udvikles herved. (Se under sproglig udvikling)

 

 

 

Udviklingsmål for opkvalificering af de sproglige udviklings- og læringsmiljøer for børn i de kommende to år i dagtilbuddet

 

 

Vi har snakket om at investere i ipads, og bruge dem sammen med børnene. Vi ved at både ipads og computer er gode redskaber i.f.t at søge viden om f.eks. en larve vi finder på legepladsen. Når man sidder i fællesskab og fordyber sig, så får man en dybere dialog, hvor man undre sig og bliver klogere sammen. Barnets viden bliver større og der kommer nye udtryk/formuleringer/ord i samtalen.

Vi er ved at lave nogle billedbøger til vuggestuebørnene, hvor forældrene har billeder med hjemmefra, af f.eks. familien, kæledyr, værelset o.lign, så vi kan læse i dem sammen med børnene og få sat en masse sprog på.

 

 

 

 

Tosprogede børn

Særlige opmærksomhedspunkter i forhold til at skabe rige sproglige læringsmiljøer for tosprogede børn, herunder samarbejde med og involvering af hhv. forældre og Tosprogscenteret.

Vi har ingen tosprogede børn.

 

 

Sammenhæng fra dagpleje/vuggestue til børnehave

Det beskrives, hvordan I arbejder med børns at skabe sammenhæng fra dagpleje/vuggestue til børnehave, se eksempelvis ”Børns Overgange” [5] og/eller ”Opkvalificering af den tidlige indsats” samt skolereformen.

 

 

Status

Procedure, erfaringer og samarbejde med forældre og kommende dagtilbud

 

Vi tager på besøg hos byens dagpleje, når et nyt barn skal starte i Æblet. Dagplejen kommer også på besøg i Æblet. Når vi modtager børn udefra, sørger vi så vidt muligt for at få en god overlevering, så evt. vigtige informationer om barn og/eller familie ikke går tabt.

Vi aftaler indkøring med forældre, ud fra deres og vores erfaringer.

 

 

Evaluering

Hvad lykkes I med og hvad udfordrer jer?

 

Vi har haft succes med at indkøre børn fra vuggestue til børnehave. Vi havde et barn som ikke lige pr. dato var opryknings klar fra VG-BH. Da vi på det tidspunkt havde god plads i vuggestuen, besluttede vi, at han kunne blive der 3 mdr. længere, hvilket gav ham en god start hos de større børn.

 

Vi skal nu til at indkøre et vuggestue barn til børnehave, som har været 1½ år i vuggestue og vi oplever nu en udfordring i at få overgangen struktureret.  Derfor har vi lavet aftaler, der sikrer at barnet ikke kun tager selvstændige initiativer til at være i børnehavendelen, men at der altid bliver lavet en synlig overlevering. Hvor vi vælger eller han får lov at vælge.

 

 

 

Udviklingsmål i de kommende to år?

 

 

Vi er godt integrerede som daginstitution i alderen 0-6 år. Der vil altid være aldersinddeling for at kunne udvikle specifikt på det enkelte barn. Vi vil have opmærksomhed på muligheden for at danne børnegrupper på tværs af alder og på denne måde lave blide overgange.

 

 

Sammenhæng fra børnehave til skole og fritidstilbud

Det beskrives, hvordan I organiserer og arbejder med at skabe sammenhæng for børn ved start i skole og fritidstilbud:

 

 

 

Status

Procedure, erfaringer og samarbejde med forældre og skole / SFO

 

 

Udover vores årlige samtaler i november, afholdes der forældresamtale i april omkring skolebørnenes tilgang til skolestart.

 

 

Vi besøger, de pågældende skoler som vores børn er tilmeldt i. Det kan være en stor udfordring for vores børn i Æblet at komme til de store skoler i Assens Kommune, men de kommer med gode kompetencer fra Æblets pædagogiske læreplansmiljø.

 

 

 

Evaluering

Hvad lykkes I med og hvad udfordrer jer?

 

 

Vi lykkes med:

Vi har fået gode positive tilbagemeldinger fra de store kommunale skoler, Glamsbjerg og Årup, at børnene fra Æblet på mange måder er nemme at indsluse i skolemiljøet.

 

Udfordringer er:

De samfundsmæssige aspekter, som vedrører nye læringskrav, således at børnene fra børnehave til skole forberedes bedst muligt.

 

 

Udviklingsmål i de kommende to år?

 

Vi skal udvikle på samarbejde med skolerne og i videst mulige omfang(hvad vores ressourcer tillader) være med i besøgene sammen med ”skolebørn” fra kommunens øvrige børnehaver.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommunale indsatsområder jf. Kvalitetsaftale 2010

 

 

Tema

 

 

Status og udviklingsmål

 

Inklusion

 

Inklusionstiltag, erfaringer, successer og udfordringer

 

I september 2013 ændrede vi vores måde at spise morgenmad på, så fra at være samlet blev vi delt op. Dette gjorde vi, da vi fik nogle sensitive børn i vuggestuen som skulle skærmes for mange indtryk. Desuden blev døren mellem vuggestuen og børnehaven oftets holdt lukket og børnehavebørnenes besøg i vuggestuen begrænset mere når de sensitive børn var der.

Vores måde at afskærme på har virket effektivt og for disse specifikke børn været en succes. De kan nu trives i vuggestuegruppen og den fungerer også godt nu.

Det har i forhold til personale-timer været en udfordring da det på bestemte tider af dagen har krævet en voksen mere end ellers. Det har også været en udfordring på dén måde, at vi har skullet finde andre måder at være en integreret institution på end vi havde forestillet os.

 

Samarbejde med Kompetencecenteret:

Vi har haft et godt samarbejde med kompetencecentret, hvor vi har fået rådgivning og støtte både i institutionen og til møde på kommunen.

 

 

Fremtidens Dagtilbud

Projekt 2014 -2016

Pilotinstitution:                   nej

Projektinstitution:              nej

IT

Didaktisk Digitalisering

 

Hvordan lykkes I med digital kommunikation med:

Forældre: Vi har kun ensidig kommunikation via hjemmeside

Medarbejdere: Vi anvender dropbox

I hvilket omfang anvender I digitale medier i de pædagogiske processer med børn:

Se s.17 under evaluering om anvendelse af IT.

 

Etablering af nye vuggestuer

 

Vi har åbnet vuggestue: Ja     

 

Dato: 1.februar 2013

 

Erfaringer, successer og udfordringer:

Vi startede vuggestuen op med et par børn. Fra starten af havde vi to børn fra børnehaven med, da vi kunne se, at alle 4 børn kunne profitere af det. Lokalets indretning, hverdagen og aktiviteterne var fra starten struktureret, så læreplanstemaerne blev tilgodeset. Det fungerede godt og vi oplevede både glade børn og forældre. Også forældrene til de to børnehavebørn gav udtryk for at være glade for ordningen. Integrationen med børnehaven var meget stor og således var vuggestuebørnene ofte i børnehaven og i endnu højere grad var børnehavebørnene i vuggestuen. Den planlagte pædagogik fungerede og børnene trivedes, også da vores børnetal i vuggestuen steg.

Som nævnt måtte vi ændre på det, da vi fik sensitive børn. Det var en udfordring- ikke mindst at acceptere, at vi måtte ændre på vores integrerede struktur, som vi trivedes så godt med. Men vi gjorde det og er nu glade for det, da det så tydeligt lykkedes at inkludere alle børn. Endnu en udfordring fik vi, da vores børnetal steg så meget, at vi fik for lidt plads. Vi skulle endnu en gang indrette en vuggestue fra bunden i et andet lokale. Også børnehaven var udfordret i at indrette i den lokalefordeling de nu havde til rådighed. Vi har brugt meget tid på praktisk arbejde i forbindelse med indretning- tid som vi hellere havde brugt på at have fokus på læreplanerne, men vi har samtidig været glade for vuggestuens succes. Med vuggestuens stigende børnetal er nyt personale med nye ideer også kommet til.

Det har på mange planer været en spændende udfordring at skabe vuggestuen i Æblet.

 

 

 

Tilsyn miljø og hygiejne

 

Sikkerhed

 

 

Status og selvevaluering

Hvordan arbejdes med sikkerheden for både børn og voksne?

 

 Inde miljø

Vi laver lyddemonstrationer for børnene så det giver dem en fornemmelse af hvad det betyder når der er rigtig høj snak. De børn som er særlig højrystede prøver vi via berøringskontakt at gøre opmærksomme på deres høje udbrud.

 

 Ude miljø

Vi tjekker dagligt legeplads for ødelagt legetøj. Vi fejer og skovler sne når det er nødvendigt.

Vi har et årligt legeplads tilsyn af autoriseret firma.

 

Hygiejne

Vi har opsat nye sæbe og sprit automater som er berøringsfrie.

 

 

 

 

Status /redegørelse vedrørende lokale forhold

 

 

Status og redegørelse fra sikkerhedsudvalget – leder og AMR

Ergonomi, mødefrekvens, antal arbejdsulykker 2013 m.m.

 

Vi har haft en enkelt arbejdsulykke. Der blev anvendt en skammel til at stå på, ved ophængning af børnenes tegninger. Efterfølgende er det blevet præciseret at trappestige SKAL anvendes.

 

 

Decentrale indsatsområde

 

Hvad har I været særligt optaget af - og hvad er sat på dagsordenen lokalt for 2014 /15: Integrering af vuggestue og børnehave, hvilket har stor betydning for vores lille institution. Vi mener at samarbejde på tværs af vuggestue og børnehave vil sikre den faglige pædagogiske tilgang til Æblets udvikling.

Hvad er I lykkedes med?

Vi er kommet rigtig godt i gang med dokumentation, som vi får positiv respons på fra forældre. Ofte oplever vi at de fremlagte dokumentationer endvidere inspirerer os kollegaer imellem til udvikling af det faglige niveau.

Hvad er I lykkes mindre med?

I processen at være integrerede, er det ofte at vi mangler indbyrdes kommunikation der sikrer, at alle trækker i samme retning.

 

Hvad er jeres største udfordringer i de kommende år?

At styrke de svagheder, der ligger i det fakta, at vi er, og ønsker at være, en lille institution.

At finde den bedste løsning på anvendelse af vores nuværende pavillon.

At udvikle integreringen i fælles forståelse.

 

 

 

Udtalelse fra Bestyrelsen til Kvalitetsaftalen

 

 

Vi har i børnehaven/vuggestuen Æblet fået ny bestyrelse fra marts 2014, som indebærer nye og gamle medlemmer. Jeg som formand er ny på posten og ser frem til en spændende periode med forskellige udfordringer/opgaver af praktisk og pædagogisk art.

Vuggestuen er det seneste år vokset fra en normering på 9 til 11 børn, og er stadig så ny, at den arbejder på at finde sine faste rødder. Dermed ikke sagt, at der ikke er styr på tingene, for børnene har det særdeles godt, hvor de er. Lærer alt hvad de skal og mere til, og får alt det nærvær, tryghed og opmærksomhed, som de behøver. Der er meget, der skal ændres på rent praktisk, når en institution fra en aldersgruppe på 3-6 årige ændres til 0-6 årige. De mindste kræver mere konkret her og nu, da de endnu ikke er så selvhjulpne, men leder og personale klarer opgaven til UG. Både de og børnehavebørnene nyder, at der er kommet yngre børn ind i deres hverdag, og de er alle gode til at tage imod dem. Børnehaven og vuggestuen er integreret som en fælles institution, hvilket kan mærkes i det daglige. Børnehavebørnene får lov til tider på dagen, at lege med de små, hvilket både forældre og personale kan se, at alle aldre nyder godt af – de lærer konkret af hinanden og beriger dermed til hinandens udvikling. Alt dette samlet betyder alverden, når man som forældre til sådan en lille størrelse skal aflevere sine kæreste små hver dag. Der sættes derfor også stor pris på leder og personalets erfaring, ekspertise og omsorg, både fra bestyrelsen, forældre og børn.

Leder og pædagogerne gør et fantastisk arbejde for at gøre hverdagene så gode for vores børn som overhovedet muligt. Børnene lærer nye ting hele tiden og får lov til at være med i dagligdagen, så de oplever at deres indsats betyder noget for helheden. De deltager aktivt i hverdagen og oplever herved at blive anerkendt og udvikle selvværd/tillid. De mærker, at der bliver sat pris på dem, som de personer de er. De bruger det lille lokal samfund meget, børnene er på ture rundt i naturen, på gårdene, i kirken, ja selv med oppe ved den lille købmand midt i byen. De holder fast ved de gamle traditioner med at børnene skal lære hvordan tingene hænger sammen, bl.a. med et projekt fra 'jord til bord'. De får en børnenær forklaring på, hvorfor verden hænger sammen, som den gør. De afholder fastelavn, bedsteforældredag og alt det som førhen var en selvfølge, men som desværre ikke nødvendigvis er i dag. Børnene lærer at være kreative og at udfolde sig. I denne institution bliver der lagt vægt på at børnene får brugt deres sanser/kropslighed. Institutionen favner bredt og alsidigt i deres pædagogiske planer, så børnene får udviklet en kreativ og aktiv personlighed, hvilket styrker et fremtidigt helt menneske.

Jeg vil i samme åndedrag nævne, at både leder og pædagogerne gør en stor dyd ud af at gøre "vores" skolesøgende børn så klar til skolestart, som de kan blive. Vi som institution får meget ros af skolerne rundt om i kommunen, da "vores" børn er klar, og kan klare at komme i skole. Dette skal personalet også have STOR ros for.

 

Vi vil i bestyrelsen fortsat arbejde videre med kørende projekter som at:

·        Finde ud af hvad der skal ske med vores pavillon.

·        Hvordan får vi promoveret os mere og på den rigtige måde.

·        Hvordan man får forældre og andre frivillige til at bidrage med arbejdskraft på fx arbejdsdage.

Rikke Bjørk May

Formand for bestyrelsen

 

 

 

Signaler fra Bestyrelsen til Børne- & Uddannelsesvalget

 

 

 

 

 

Udtalelse fra Lokalt MED – udvalg

Status på egen organisation og opmærksomhedspunkter

 

 

 

 

 

 

Udtalelse fra leder

Status på egen organisation og opmærksomhedspunkter

 

Arbejdet som pædagog vil altid være en udvikling i samspil og relation med omgivelserne og for Æblet har det været af stor betydning at have fokus på dette. Med stor tilgang af nyt personale og ændring fra børnehave for 3-6 årige til integreret institution for 0-6 årige har vi fået andre samspil og nye relationer. Vi har fået opgraderet vores faglighed med flere uddannede pædagoger og et tættere samarbejde med sundhedsplejerske og småbørnsteamet.

Personalegruppen er sammensat af ung nyuddannet, nogen med storbørnehave og vuggestue erfaring og undertegnede i kategorien ”mormor”. Dette spil af forskellige aldre og erfaringer benytter vi os af her i Æblet til udvikling af pædagogisk læringsmiljø, fagligsparring og omsorg for hinanden.

 

Personalets trivsel forplanter sig til børnenes trivsel og sluttelig til familiens trivsel. At sikre personlig trivsel handler i høj grad om respekt for hinandens indsats og her vil jeg gerne understrege min taknemmelighed for personalets indsats og engagement, som sikrer Æblets positive hverdag.

 

I prosa kan det siges således:

Vores børnehave skal næres og gødes som et blomstrende æbletræ. Der skal tages vare på æblets skrøbelighed gennem en udvikling, som gør æblet robust for slag og fald. Æblet skal modnes ved hjælp af varme, omsorg og energier:

-ikke for hurtigt for så bliver det svært at tilberede

-ikke for sent for da bliver det umuligt at forme

Æblet på træet skal nurses, tilses, beundres og plukkes nænsomt, således at der fra kernehus til skral er en sanselig smuk oplevelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dato:                                                                         Dato:

 

 

 

_______________                                           __________________

    Dagtilbudsleder                                                      Bestyrelsesformand                                                                                                                              



[1] Dagtilbudsloven § 8, § 9 og § 10.

[2] Dagtilbudsloven § 11

[3] Lovændring pr.1.7.2010

[4] Jf. FKO sprogvurderingen (generel, fokuseret og særlig indsats)

[5] Materialet findes på www.Assens.dk