Forår/Sommer

Forårsnyt

Foråret har budt på al slags vejr- og vi har som altid været ude i det! Børnene nyder udelivet som det er,og der er ikke noget som en god vandpyt til at sætte fantasien, og legen i gang! 

 

Cirkus tema:

Vi har i maj arbejdet med at forberede til vores bedsteforældredag den 27/5. I starten af maj startede vi med, at lave invitationer, hvor børnene inviterer deres bedsteforældre. Børnene havde glædet sig meget til, at bedsteforældrene skulle komme og se det. De har nemlig endnu en gang skulle stable Cirkus Æblemos på benene. Der er blevet øvet og øvet dagene optil, hvor også børnene har fået lov til, at dele deres gode idéer om hvordan et Cirkus skulle se ud for dem, og selvfølgelig skulle der hverken mangle klovne, tryllekunster eller farlige løver, det var de alle sammen ret enige om.
Så vil vi her I Æblet gerne sige tusinde tak for det meget flotte fremmøde af bedsteforældre, som ville komme og deltage, og se hvad deres børnebørn laver, når de er på "arbejde". Vi vil også gerne takke for de mange fine blomster, som børnene fik lov til, at være med til at plante, de pynter godt i bedene, og børnene husker os på hverdag, at vi skal huske at vande dem.

 

Tema om dyr og zoo:

Da klokken ramte otte i Æblet, sad alle børnene i deres autostol i garderoben, og var klar til at køre, meeeeen det var desværre lige tidligt nok. De skulle sammen køre til Glambjerg, hvor de alle skulle tage bussen sammen indtil zoo. 

Hjemme i Æblet var vuggestuen, som havde rig mulighed, for at boltre sig i hele huset, der blev bagt spinat-pitabrød, som de derefter skulle spise til middagsmad med fyld i mange forskellige farver.

 

Tema om Sankt Hans:

Endnu en gang har vi her i Æblet fået den ære, at lave heksen til Sankt Hans d.23 Juni ned til Ørsted kirke. Vi har af nogle bedsteforældre fået noget tøj, så heksemutter kunne være godt klædt på. Om tirsdagen gik vi hen til Anne og Johannes, som stod klar til at tage imod os med både saftevand og kage. Bagefter gik vi sammen ned til Sankt Hans bålet, og så satte Johannes heksen derop.

Så har vi i samme uge forberedt en afslutningsfest for vores store skolebørn, som selvfølgelig snart skal i skole. Hvor alle børnehavebørnene sammen er med til, at give skolebørnene et brag af en fest inden sommerferien starter.

 

Den kommende tid:

Sommeren vil vi nyde med alle dets flotte farver og forandringer i blandt andet skoven som selvfølgelig er blevet grøn. Børnene kender området omkring Æblet så godt, at mange af dem selv lægger mærke til ændringerne i naturen! Men vi vil støtte op om deres lyst til at opleve og lære. Vi vil på ture og snakke meget med børnene om sommeren og årstiderne. Og mon ikke der sniger sig lidt børnekunst med naturens matrialer og nogle sommersange ind! Vi vil på denne måde arbejde med lærrplanstemaet Natur og naturfænomener.

 

Marie blev 6 år d. 4/5

Sarah blev 2 år d. 11/5

Merle blev 1 år d. 26/5

 

Tillykke til dem!